Mor & Datter hygge 4.-8. Okt 2023

kr. 12.800,00

Beskrivelse

Vil i med?

Jeg er 50 år, min mor er 73 år og vi har lige holdt en lille ferie sammen. Efterhånden som jeg smed lidt billeder op på de sociale medier, fra vores dage sammen, kunne jeg mærke at jeg ramte ned i noget som mange længes efter. Tid sammen.

”Bare det var mig og min mor”

”Bare det var min datter og mig”

Nu har jeg så arrangerer netop det, den weekendtur. Til dig og din mor, eller din datter og dig.

Indkvartering

I vores vidunderlige paradis i Riogordo (40 min fra Malaga lufthavn), er der plads til en god håndfuld mødre og døtre. I melder jer til sammen, og i deler værelse og badeværelse med hinanden. (Hvis i ønsker hvert jeres bad og værelse, er det muligt mod et tillæg på 3000kr, mail mig på michelle@michellehviid.dk) Skriv også hvis i søstre (altså flere døtre) og mor 🥰

hvis i er to eller tre søstre er det muligt at få sin egen lejlighed med to værelser og to badeværelser

Hvad skal vi lave?

Det er ikke en terapitur, jeg er ikke terapeut, faktisk skal vi bare hygge os, ligge ved poolen, spise god mad, drikke vin, sludre og læse. GRINE. Være sammen. Vandre i de smukke bjerge, som er lige uden for døren. Turene i bjergene kan tilpasses i længde, så alle kan være med.

og har man lyst til ro, er haven en perle af små lommer hvor man kan sidde eller ligge alene. Ud over den store pool, er der to små som er lidt mere private

Samtalerne

Min mor og jeg vil gerne facilitere middagene i det omfang i har lyst. De vigtige samtaler vil helt sikkert finde sted, helt automatisk, når så mange kvinder, fordelt på to generationer, sætter sig rundt om det samme bord, og bryder brødet, så vil ordene flyde. Og ellers får alle et spørgsmål hver dag som vi hver især kan svare på rundt om bordet. Fx “Hvad sætter jeg mest pris på his min mor/datter”

Jeg har holdt en del gruppeture nu, kun for kvinder, og med fare for at lyde som en hippiet tosse, så er det fuldstændig magisk, hvad der sker i en gruppe kvinder der lytter til hinanden. Lytter, taler autentisk og når ind til hinanden. Jeg lover jer at det bliver fint. Lærerigt og hyggeligt. Uformelt. Jeg kan slet ikke udelukke at nye venskaber (sandsynligvis) vil opstå 🌱

Udflugt

Jeg anbefaler en dagstur til smukke smukke Alhambra. Jeg har set 6 af verdens 7 vidundere, og jeg forstår ikke at Alhambra ikke er på listen. Jeg synes der er smukkere end fx Taj Mahal.

(læs mere om Alhambra her)

Mad

Jeg laver mad til jer, hygger om jer, serverer god vin og lækkerier, og alt er inkluderet i prisen. og jeg elsker at lave mad og forkæle. BEMÆRK: Alt mad, frugt, drikkevarer etc. er inkluderet i prisen

Pris

Og hvad er prisen så!? For 2 personer, i et delt dobbeltværelse med eget bad, mad 3 gange om dagen, drikkevarer, frugt og snacks x 4 overnatninger 12.800 kr. De 12.800kr er for 2 personer og betales bindende ved tilmelding.

Derudover skal der betales 200€ kontant (pr værelse/lejlighed) ved afrejse i Spanien, for rengøring / vask af sengetøj / håndklæder etc.

Transporten til og fra Malaga og op til huset er ikke inkluderet. Det skal i selv arrangere. Fly koster typisk ca 1200kr t/r og taxa op til huset er 50 euro.

Datoer:

Ankomst fra kl 12 onsdag d. 4. Oktober

Afgang senest kl 14 søndag d. 8. Oktober

Det er sandsynligvis højt solskin, 25 grader og poolvejr. Det siger statistikken i hvert fald.

Alder:

Jeg forestiller mig at døtrene er voksne. Fra 35 år ish og op? Alle aldre er skønne, jeg har selv en teenagedatter, men denne tur er altså til de voksne døtre, og deres mødre.

Hvad har jeg glemt at skrive?

Jeg har jo netop glemt det, men jeg vil helt sikkert gerne svare på eventuelle spørgsmål. Skriv til Michelle@michellehviid.dk

kh Michelle & Agnethe

PS, Clara, en tidligere gæst sagde:

PS. Clara sagde:

Forkælelsesweekend hos Michelle er ligesom at blive forkælet nonstop af gode venner, der oprigtigt ønsker at du skal nyde. Det bedste fra at være et sted man bare føler sig hjemme koblet med det bedste ved at være på hotel. Et sted hvor man føler sig 100% velkommen, hvor man kan drible ind og ud af det vidunderlige selskab efter lyst og behov og hvor man bliver mødt af totalt chill, men stadig vedkommende autencitet hele døgnet. Nårh ja… og så bare super lækker og nærende mad på den der helt underspillede “jeg smækkede bare lige noget sammen” -overskudsagtige måde. Og nårh ja… så i øvrigt i de mest vidunderligt smukke omgivelser. Ren lise for sjælen. Kom afsted!!

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mor & Datter hygge 4.-8. Okt 2023”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *