Tilbud

Retreat Malaga 24. -28. April 2024

kr. 5.900,00

Beskrivelse

2024

  1. 15/3 – der er en plads tilbage i et delt dobbeltværelse afbudspris 5.900kr (normalpris 8900kr) – De 5.900 betales ved bindende tilmelding og så er ALT betalt.
  2. Hvis du ønsker et værelse alene, kommer der et tillæg på 2500kr

Jeg holder et retreat i Spanien. Og herunder skulle være al den info du har brug for, for at vide om det er noget for dig?

TRANSPORT:

Flybillet t/r – som du selv køber

(Der typisk billetter til under 1000kr t/r, du finder de billigste på Momondo app’en)

HVOR:

Kurset foregår i Riogordo, og du/i er selv ansvarlige for at transportere jer til Riogordo. Det koster Max 80 Euro i taxa, der er en bus fra Malaga og mulighed for billeje. Jeg lejer altid via App Rentalcars

Fly til Malaga / bil / taxa til Riogordo. Som er ca 40-45 minutters kørsel fra Malaga lufthavn. Der kører også en bus fra banegården, som koster ca 40kr og tager en time.

VÆRELSERNE:

Jeg hjælper jer gerne med at finde en anden kursist du kan dele dobbeltværelse med. Samtlige værelser har eget bad.

Det er hjemme hos os, i vores private hus, og jeg har gjort mig umage med at indrette hver enkelt værelse.

PRAKTISK MED MAD :

Der er altid adgang til frugt, vand, te og kaffe. Der bliver serveret fuld forplejning, 3 retter hver dag og snacks.

Dem der bliver til mandag skal selv stå for mad / oprydning af køkken. Der er masser i kan spise i køleskabet, men ingen servering før morgenmad torsdag og efter morgenmad søndag.

Min veninde tager med og laver mad til os, hun er god til det, og så må du må meget gerne lige selv sætte din tallerken i opvaskemaskinen.

Se billederne fra tidligere retreats herunder.

PRIS:

Selve kurset koster i alt inkl fuld forplejning, 8900kr (delt dobbeltværelse)

De 5000 kr betales ved bindende tilmelding. Når du melder dig til her. Og jeg har bimlende storhedsvanvid, jeg tror der bliver udsolgt HURTIGT! Resten af beløbet betales efter i Malaga. Heraf 150 Euro kontant for rengøring og mad.

(Dertil kommer flybillet t/r)

DATOERNE:

Kurset starter torsdag d 25. April kl 10.00, men alle kan ankomme fra kl 18.00 onsdag 24. Der er ingen programsat undervisning onsdag og søndag, men i er velkomne til at blive indtil efter morgenmaden mandag 29/4

Der er jo altid poolen

VEJRET:

Vejret i Riogordo i april er som regel dejligt. Men det kan være køligt om aftenen. Tag en trøje og sokker med. Husk solcreme

OMRÅDET:

Der er skønne muligheder for vandreture i området, der er adgang til liggestole og pools. Der er masser af kroge og hjørner, sågar to separate små pools, for dem der trænger til fred. 

Huset ligger afsides i bjergene, dog er der to kilometer til selve Riogordo hvor der er et par restauranter, et par supermarkeder og et apotek. Det er muligt at gå derned. Og strække ud når man kommer op igen!

ANTAL PLADSER/ DELTAGERE

Der er MAX 12 deltagere på kurset.

EKSTRA:

Jeg anbefaler en udflugt til enten Ronda eller Alhambra, og hjælper gerne med at forklare, tegne og fortælle.

MEDBRING:

En bikini. Afslappet tøj, klip klappere og et åbent hjerte. Solbriller. Der er alt andet du skal bruge. Der er fx:  Shampoo, sæbe, håndklæder. Og vaskemaskiner. Linned. Godt humør. God udsigt. Fred. Åh ja, hvis du vil med ud at gå, skal du nok have et par gode sko med

SELVE KURSUSDAGENE:

Kl. 08.00-08.45

Der er masser af træningsfaciliteter og jeg træner hver morgen. Og jeg synes det er hyggeligt, hvis flere vil være med? Det er helt frivilligt og alle kan være med, uanset styrke- og konditionsniveau

Kl. 09.00 Morgenmad

Kl. 10.00-13.00 Workshop (se indhold længere nede)

14 ish Frokost

16.30 Snacks (v. Poolen)

19.30 Aftenmad

DATOERNE:

Onsdag Ankomst fra kl 1800 /  Fridag

Torsdag kursus fra kl 10.00

Fredag kursus fra kl 10.00

Lørdag kursus fra kl 10.00

Søndag Fridag / Afgang

Mandag Fridag / Afgang

WORKSHOPPEN:

Skal jeg holde dig i hånden?

Skal jeg sparke dig i røven?

Skal jeg gå ved siden af dig, mens du tramper gennem forhindringerne?

Du får:

  • 3 effektive formiddage
  • Vi er max 10 kursister på turen

Alle sætter et individuelt mål. Et mål er målbart. Du ved godt, hvornår du har nået dit mål.

Vi taler om forhindringer, hvor mange af dem er virkelige, hvor mange er bullshit? Hvor gavner din historie dig, hvor spænder den ben?

De virkelige forhindringer skal gennemgås og forstås. Derefter skal de tackles og nedbrydes, forceres.

Vi deler det op i overskuelige delmål fra møde til møde. Vi comitter os. Til målet og til os selv!

Der er en del samtale, og konkrete opgaver / værktøjer

OM MIG

  • Jeg ved hvordan man kommer i mål. Jeg har “walked the talk” mere end de fleste.
  • Jeg har ikke udviklet en model
  • Jeg kan ikke gøre dig til millionær på 4 måneder, og tror iø ikke på at det er lykken.
  • Jeg har ikke 4 trin til succes.
  • Jeg får lidt lange løg af alle de selvbestaltede guruer der har opfundet den dybe tallerken.
  • Jeg har ikke et Blue print, en Masterplan eller andre fine ord, jeg tør endda godt love at du bliver rasende på mig i løbet af processen. For sådan gør al svær udvikling!
  • Jeg har knofedt og virkelighed, og kampgejst nok til at dele ud af. Og jeg har gjort det selv, levet mine drømme. Overvundet alvorlig sygdom, og uoverskuelige forhindringer. Jeg har besteget 5 af verdens højeste bjerge – og det hele som single mor til to.
  • Jeg har slået mig selv. Lært mig selv at hele. Lært mig selv at gå. Helt til målet.
  • Nu er jeg (endelig) meget lykkeligt gift og jeg har 3 bestsellerbøger bag mig. Jeg har holdt mere end 1000 foredrag og det jeg kan er:
  • At stå ved mig selv
  • Prøve igen
  • Bede om hjælp
  • Og især er jeg ikke bange for at fejle

Dét vil jeg gerne lære dig.

Jeg kan hjælpe med at afkode dine værdier. Jeg kan gøre selve processen til en god og lærerig rejse. Jeg holder målet i sigte på lortedagene. Det holder dig til ilden. Og jeg holder dig i hånden.

Det her er ikke særligt fancy, men det er vanvittigt ægte og autentisk.

ANDET:

Jae, hvad kan jeg mere finde på? Spørg mig på michelle@michellehviid.dk

PS. Det er et nul bullshit retreat. Jeg går mere op i lykke end pænt fx. Jeg siger det jeg tænker, og sådan bliver virkeligheden vores partner Der er plads til latter, gråd, vin, dans og kalorier. Og jeg håber så inderligt at nye venskaber opstår

**********************

DET SAGDE TIDLIGERE DELTAGERE

Det var bare helt magisk , jeg kan slet ikke sætte ord på den følelse

Kæreste Michelle

Sidder i et fly på vej hjem fra de andalusiske bjerge. Fyldt op af indtryk og aftryk af de rigtig gode på lækkerhedsbarometeret (jaja, jeg er nordjyde 🥱🙄🏆). 5 virkelig dejlige dage fyldt med grin, gråd, oplevelser, motion, lækker mad og møde med 11 sjove, kærlige og ikke mindst MODIGE kvinder 🙏💞.

Tak til dig Michelle, for at dele/skabe de æstetisk smukke rammer og give ud af hele dig, hele tiden.

Dit #laceparetreat er perfekt sammensat, efter min mening. Det var det der gjorde at jeg tilmeldte mig og jeg blev bestemt ikke skuffet – tværtimod!.

Tak for sidst og ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (ud af 5)

Du er så skarp, jeg ved nøjagtigt hvor jeg vil hen, nu

Kære Michelle,

Du må være en af de lykkeligste mennesker? Du gav ALT, jeg kan ikke anbefale det nok, det var helt præcist – MAGISK. Tak

Kære Michelle!

Jeg kan næsten ikke tage imod al den kærlighed, som er strømmet mod mig i de fantastiske rammer, som du har skabt. Er taknemmelig og glad for at have set ind i en verden af åbenhed og støtte. Jeg håber, jeg med tiden kan vokse ind i alle det gode, i andre ser i mig. Tak for hus- og hjerterum. Jeg bærer dig med i mit hjerte ind i min fremtid. Tak❤️

Kærlig hilsen

Kære Michelle.

Af hjertet tak for det fedeste Retreat, ever! Tak fordi du inviterede mig ind i dit smukke hjem med åbne arme, og en helt særlig gæstfrihed, som gør at paraderne slipper, facaderne falder og sluserne åbnes trygt og roligt. Du er autentisk om en hals, inspirerende, alvorlig, humoristisk, omsorgsfuld, kærlig, eksplosiv og varm. Du er noget helt særligt, og jeg er glad for at have mødt dig. Du har givet mig troen på, at mit selvbillede er helt forkert, og det har jeg virkelig optur over. Hertil kommer at også de andre kvinder efterfølgende har skubbet til mig, det er bare så rørende. Jeg er sikker på at vi fremover vil gribe ud efter hinanden på kryds og tværs af landsdele.

Hyg dig i smukke Riogordo og tusind tak for alt du gav🙏❤️Håber på et gensyn i DK❤️

Knus 

Jeg er jo propfyldt med kærlighed overskud og god energi! Tak for dig Det var alt jeg havde drømt om. Og lidt til og så var maden meget god.

*********************
Jeg håber vi ses i de andalusiske bjerge

Kh Michelle


Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Retreat Malaga 24. -28. April 2024”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *