Jeg kom lige i tanke om et til kapitel, men det er jo for sent til bogen, men i får det her:

Jeg går og tænker i formuleringer, ting jeg gerne vil sige til Morten, til vores bryllup. 

Ansporet af lyst. Af kærlighed. Og af at præsten har bedt os om at fortælle om vores kærlighed, så hun kan finde sin inspiration, tænker jeg.

Præsten der skal vie os kender familien Brix godt. Hun har konfirmeret tvillingerne, og hun turde tale med Morten om livet og døden, da det hele var allersværest og fortvivlende. Hun har lyttet til og rummet uoverskuelig frygt, og hun har siden begravet Mortens afdøde kone. Børnenes mor. 

Men livet vil leves og kærligheden vil bestå, fortsættelsen af livet er smukt selvom fundamentet er sygdom og sorg. Måske er det endda netop derfor at livet vil leves? Fordi forståelse af flygtigheden er allestedsnærværende. Ved morgenmaden og i Netto. 

Og måske skal man have smagt den situation selv, for overhovedet at kunne forestille sig hvilket gear det kan sætte overlevelsesmekanismen i. 

Jeg har hørt engang, at mennesket adskiller sig fra dyrene, på grund af vores evne til at forestille os ting. 

Selvom du (sandsynligvis) aldrig har smagt fx rosiner sammen med hvidløg og kommen, kan din hjerne sammensætte minderne om de tre smagsgivere, og omgående vil du (sandsynligvis) tænke “Nej tak”

Jeg kender ikke mange der har andet end gisninger, når de skal forestille sig hvordan det er at blive enkemand midt i livet, samtidig med at fire børn mister deres mor. Det tænder bare al den skræk livet kan mobilisere. Men måske kan de færreste overhovedet visualisere det?

For Morten er det virkelighed. For børnene er det virkelighed. Og i huset her er det vores hverdag. Intet er rigtigt. Intet er forkert. Det er bare. Og sorgen er i konstant udvikling. For evigt. 

Jeg tager mig selv i at kikke på Morten, når jeg kunne kikke på noget andet. Italien, stranden, fjernsynet. 

Det hele er så lykkeligt at mine fingre først vil taste “i må godt brække jer”, når jeg beskriver det. Fordi jeg som alle andre har slået mig så meget på “hvad andre tænker”, at det synes at være en snedig brynje. At sige det selv først. 

Men hvis nogen er ved at knække sig, over alle de regnbuer og al den lykke, kunne de i stedet rumme, at livet kan være så torneløst lyserødt at det nogle gange virker uvirkeligt. Men alligevel er en virkelighed.

Aldrig har jeg været irriteret på Morten. Med undtagelse af engang jeg var meget sulten. Men ikke mere sulten, end at jeg i momentet kunne grine af min egen urimelighed. Og vidste med irriterende tydelighed, at det aldrig handlede om Morten. 

Jeg har aldrig set Morten kikke irriteret på mig. Aldrig. Hvordan lader det sig overhovedet gøre? Jeg er tit pisseirriterende. Jeg forstår det ikke. Men hans øjne er altid kærlige, omsorgsfulde og imponerede. Og drillende.

Nu har vi været sammen u-a-f-b-r-u-d-t i 3 uger. Det er 21 dage. Eller ca 30.000 minutter, og det er ikke nok. Slet slet ikke nok. Jeg ved, at sengen vil være for tom når jeg vågner på mandag. For vi elsker bare at være sammen. Punktum. Det er altid inspirerende. Sjovt. Eventyrligt. Nysgerrigt. Modigt. Vildt. 

Lige nu er legen, lad os købe en ruin og skabe et slot. En hule til de 20 børnebørn vi forventer at mønstre tilsammen. 

Til Mortens 50 års fødselsdag, for nøjagtigt et år siden (han er meget ældre end mig), sagde en af Mortens gamle soldatervenner til mig “Du har reddet en mand. Du har reddet et hus”, og det landede så smukt i en have fyldt med undrende blikke. Jeg synes nu, at Morten så fint havde reddet sig selv og fire unger, og jeg tænker i stedet på hvad Søren Huss sang for os i Svendborg den anden dag: 

“Dine hænder har løsnet min knude”. 

Mit liv har været meget gråd. Nu græder jeg mest af grin. Der er så mange betragtninger om kærlighed, som jeg har lyst til at råbe til hele verden. Især at det Morten og jeg har sammen, især kræver uforfærdethed. 

Det vi kan kræver at to mennesker, som trods voldsomt levede liv, tør stå helt nøgne overfor hinanden -samtidig- med lyst og smil og nysgerrighed i øjnene. Hver dag. Livet er en lang rejse mod døden. Den tur må hellere være en fest!

Og resten, det gemmer jeg til talen.

Kys Michelle

7 Comments

  1. Camilla den 8. august 2020 kl. 12:35

    Århhh så husk lige at dele talen…. efter festen ❤️ Tillykke med det hele og Nyyyyyyd jeres dag ?

  2. Gitte Raguse den 8. august 2020 kl. 15:26

    Jeg er SÅ imponeret over jer!!❤️

  3. Heidi den 8. august 2020 kl. 15:48

    Åhhh hvor smukt ❤️❤️❤️❤️

  4. Connie den 8. august 2020 kl. 17:02

    Skønneste jer❤️
    Det blir et fantastisk bryllup????❤️??

  5. Mette den 8. august 2020 kl. 17:11

    Du er så fantastisk til at beskrive jeres
    kærlighed og det er betagende at følge jer. Ønsker jer og jeres myretue FED LYKKE ❤️

  6. Lisbeth den 8. august 2020 kl. 22:59

    Ingen kan være i tvivl om, at I er smaskforelskede og virkelig mener det her. BIG TIME!!!!! Ja, det er da gået hurtigt og ja, det er lidt af en stor mundfuld for dig, Michelle, at blive en den af Mortens liv og ikke mindst Mortens 4 børns liv. Det kræver sindssyg meget mod – af jer alle – at ville hinanden. Så meget. Med alt hvad der følger med af udfordringer, sorg, savn, tab og rigtig rigtig rigtig rigtig megen oprigtig kærlighed. Jeg nyder at følge lidt med i jeres rejse sammen i livet. Er helt sikker på at der venter jer sindssyg mange gode oplevelser og sikkert også nye og svære udfordringer. Men dem klarer I. Sammen. Fordi I kan. Og vil. Og bare må. Der er ingen vej tilbage. Kun en vej. Fremad. Ad den samme vej. Tillykke med hinanden ❤️ Og tak fordi man må være med på et kig ind i jeres inspirerende verden. Jeg ønsker jer alt alt alt alt det bedste ????

  7. Henriette Larden den 8. august 2020 kl. 23:33

    Åh det er så fantastisk at få et kapitel mere ❤️ jeg elskede din bog. Jeg græd og jeg grinte. Du er mega sej og det var så livsbekræftende at læse din bog. Din lykke og glæde med Morten er så smittende og jeg håber og glæder mig til, at jeg også møder min “eneste ene” igen. ❤️Jeg mistede min Morten sidste år i et kærestebrud og ved at der venter mig noget bedre nu.. Du har vist vejen. ?? Jeg ønsker dig og jer det aller bedste og håber på et kapital eller to mere ❤️

Efterlad en kommentar