Ligger den Nr. 4 på Saxos bestsellerliste
Hvordan skal jeg få plads til al den glæde? Skal jeg græde? Hoppe?

Jeg bliver MEGET glad hvis i gider anmelde jeres oplevelser med “Lev livet modigt” ❤️

I har forudbestilt så mange bøger, at bogen er bestilt hjem i 2. oplag allerede inden den officielt udkommer på onsdag d 3/6. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stolt og glad det gør mig. TAK!

På ordrene da i bestilte bøgerne, kunne i skrive en besked til mig, om hvem jeg skulle signere til. Rigtig mange af jer har brugt det felt til at beskrive hvad jeg har betydet for jer. Så afsindigt rørende og gavmildt.

Og det går simpelthen ud over min fatteevne, at al den kærlighed var til mig.

Jeg har fået lov at være dråben der fik bægeret til at flyde over, i tusinder af menneskers liv, når vigtige beslutninger skulle træffes. Kærlighed, skilsmisser, rejser, arbejdsliv. Husk. I har hver især gjort det selv, og vi har allesammen gjort alt sammen.

Tak ❤️

Det går op for mig, at jeg har sølvbryllup. Det er 25 år siden jeg blev selvstændig. I 25 år har jeg været chef, opvasker, udviklingsafdeling, lagerchef, chauffør og kantinedame. For mig selv. 

Og hver gang jeg ringede for at melde mig syg, (eller sige op) – var der optaget.

25 år! Det er mere end halvdelen af mit liv!

Første firma solgte interiør, jeg satte min egen kollektion i produktion og blev agent for nogle andres lækre sager, som jeg så solgte engros i Norden. 

Det er sgu da ret vildt at tænke på. Jeg var 22 år, det er jo bare et barn? Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg sidder og signerer de 1000 bøger i har købt. Der er kasser alle vegne, jeg har købt en håndscanner til pakkelabels.

Babysitter som 14 årig udviklede sig til rigtig selvstændig. Og fra interiør over luksuscatering til Runningdinner.dk, og selvfølgelig alt det der lige dukkede op ind i mellem. Og nu åbenbart forfatter til 3 bøger.

Iværksætter forever, tænker jeg mens jeg tramper rundt i tomme papkasser! Printer til kl “burde sove”, men ikke lige kan slippe, fordi følelserne af at KÆMPE LIGE NU, holder mig i et højt gear.

og kreativiteten tager over.

Alle dem jeg skulle have forkælet på La Glace til reception, de får i stedet en goodiebag med lækkerier. Dem skal der også pakkes 80 af. Det er bare fuld skrue frem. Det er heftigt, men jeg har prøvet det før. 

Et par af Goodiebagsene har jeg gemt til konkurrencer, det vender jeg tilbage til i næste uge

Jeg har taget sene nætter mange gange før. Engang da jeg var 24 år, lejede jeg sammen med Benjamins far, køkkenet under Ledreborg slot under en livsstilsmesse, “Dit hjem er dit slot”.

Vi lukkede øjnene, betalte en formue i standleje og håbede vi kunne tjene det dobbelte. Vi tjente tredobbelt.

Vi lånte alle de køleskabe vi kunne få fat i, slæbte dem op på en trailer og kørte til Roskilde. Vi solgte østers, hjemmelavet rabarbersaft, chokoladecookies og champagne. Dagen startede vel kl 06 på Fisketorvet, vi kom hjem fra messen kl 20, og så skulle der gang i gryderne, og om natten sov vi 10 minutter af gangen, så skulle et hold cookies ud og et andet ind af ovnen. Så sov vi 10 min mere. 

Vi bagte mange hundrede cookies, hver nat, i vores lille køkken i vores første lejlighed på Nørrebro. Jeg lavede et fint skilt hvor jeg skrev “Hillerys opskrift til Bill – 20 stk/30kr” Han havde lige vundet valget ?

Opskriften var fra nettet, men det var sjovt. Vi åbnede østers dagen lang og inden weekenden var ovre, kørte vi alle køleskabene tilbage til vores venner. Vi havde tjent en formue og var pavestolte. For ihærdighed betaler sig?

I nogle familier bliver man konfirmeret, i andre bliver man momsregistreret. Jeg er ikke konfirmeret.

For et par måneder siden, da Mette sagde fuldt stop, gik jeg i panik. Ingen foredrag og al omsætning forsvandt på et døgn. 4-5 måneders omsætning, jeg måtte skifte kurs og geare op ⚙️

Men nu, som jeg sidder og signerer og pakker mere end 1000 bøger, er jeg pavestolt. Og i er for vilde, TAK! Jeg tjener lidt mere når jeg sælger bogen selv, end når jeg sælger i boghandlere, og jeg har knoklet. Og sådan har jeg endnu engang holdt skindet på næsen. 

Jeg signere hver eneste bog i gider købe ⚒

For nød lærer nøgen kvinde at spinde, og hun spandt og hun spandt, og det er så sandt så sandt ?? Engang kørte jeg fra Skagen til Helsingør og delte flyers ud, og når jeg næsten ikke kun stå mere, så tænkte jeg “Det griner jeg af om 100 år”. Når det havde åbnet døre og banet vej. Og det er nu. Jeg er sølvbrud i at være selvstændig!

PS. Jeg blev færdig med at indtale bogen i dag, i næste uge findes den også som lydbog ?

God nat ???? og God morgen, jeg kan sove efter tirsdag. Alt bliver sendt senest tirsdag. I må MEGET GERNE give en finger eller Thumbs Up, jeg vil så gerne kunne mærke at i er der ❤️?

Vi skulle til NYC, men her er vi i Sæby. Omstillingsparathed er vigtigt i 2020. Her er fuldstændig vidunderligt og ud over de dejlige gåture til stranden, har vi set den jyske gren af Brix-klanen. Og er udhvilede ❤️

Det er stilhed før storm. På mandag kommer der to paller bøger og så begynder det meget strmt koordinerede arbejde med at signere og distribuere dem. Så nogle fridage her på toppen af Danmark, var tiltrængt.

Du kan også leje huset her, det er en af Mortens venners fars barndomshjem. Se mere her! (http://sæbyferie.dk)

Lørdag fik jeg en ide. Vi er ved at lave forhaven om, de mange løse ender samles og efterhånden som det færdige resultat står foran mig, får jeg små ideer som gør projektet bedre. 

Og lørdag hed den ide et drivhusskab. 

Der er ikke plads til et drivhus, men jeg kan få plads til et skab af glas, som kan stå op af det nye hegn.

Søndag bad jeg vidunderlige Andreas om hjælp, og mandag sendte han det her billede. Af et drivhusskab in the making. 

Jeg blev godt gammeldaws lykkelig. Lørdag: Ide. Søndag: Skrive til Andreas. Mandag: Vindue. Jeg smed billedet på insta og fik bl.a. kommentaren

Og ja, jeg er heldig. Jeg er forgyldt heldig. Jackpot heldig. Evigt heldig. Selv når jeg er uheldig….. Det kan man jo tænke lidt over.

Jeg er ihærdig! Modig. Og uforfærdet i min tilgang til det meste. Og det faktum vil jeg gerne have presset ind i “Du er heldig” ligningen. 

Det hele startede med at jeg mødte Morten. Som var resultatet af flere ensomme år og en ærlighed omkring det. Hundredevis af håbløse gåture, med en der måske skulle være, men ikke var, Morten. Indtil det var Morten der stod der!

En tydelighed på Tinder man ikke tit ser. En tydelighed ude i virkeligheden, som man heller ikke ser så tit. Læs: Aldrig.

Første gang Morten kyssede mig, sagde jeg: “Du skal ikke gøre det hvis du ikke mener det. Også i morgen. Hvis du kysser mig nu og jeg ikke hører fra dig i morgen, får du et fucking hestehoved i din seng”

Jeg kan godt selv høre at det er ret … lad os sige, sært. Men sådan havde jeg det. Jeg gad ikke mere pis, mere halvhjertethed, ikke mere ævl.

Jeg skulle ikke være plasteret mere, for sårede mænds behov for at føle sig attråværdige. Han ringede, faktisk planlagde vi en rejse dagen efter. En rejse til Nepal 12 måneder senere. Vi turde begge to!

Jeg bestræber mig på at det sige de vigtige ting højt, alt hvad der er vigtigt. Sig. Det. Højt. 

Det giver slag. Det giver modstand. Og især giver det dig drømme, fremtid og virkelighed. Og kærlighed og et vindue til et drivhusskab. Men vinduet var først lidt senere.

Vi flyttede sammen, Morten og mig, og det er der 100.000 vis af fantastiske historier i, lige nu handler det altså om historien med forhaven. (De er iø i min nye bog – Wink Wink)

Forhaveprojektet. Når jeg skulle ud med skrald, og næsten altid havde bare tæer, var småstenene i forhaven ved at drive mig til vanvid. Av mine fødder! Vi startede der.

Belægningen er dyr. Det fortalte min storebror (landskabsarkitekten) mig. Det er jo beyond belief heldigt at han er det, og han slog nogle streger for os, og pludselig var forhaven ikke bare en cykelparkering. Tak elskede Marck.

Jeg skubbede på Marck i et halvt års tid, til sidst ret insisterende (han er en travl mand, som mest renoverer fx Amalienborg), før han kom og tegnede det, vi ikke selv kunne finde ud af at drømme. Og heldigt at karma går begge veje, jeg har stillet op for ham når det var det jeg skulle, han stiller med glæde op for mig.

Og han fortalte om en have der havde de sten vi skulle bruge, de var endda gratis, hvis man altså lige (!) selv tog dem op. I en gammel kuperet (!) have. Så det gjorde vi så. Sammen med alle ungerne. Som pludselig ikke gik i skole alligevel.

Og jeg øjnede muligheden for at vi kunne lave noget sammen. Fællesskab der ikke var en dødsyg skærm. Projektet voksede. Vi har lavet næsten alt selv. Jeg har fx slæbt flere ton beton som Morten støbte en ny trappe af. De giver ikke pæne negle, men det gav en smuk trappe!

Vi ville også bygge terrasse i træ. Og ville så gerne have hjælp af en proff. Altså IDAG!

Min søn (som er flyttet hjemmefra) har en ven, som er trætryller, fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte og spurgte og spurgte. Alle. En tilfældig på gaden spurgte jeg, Facebook spurgte jeg, og da Benjamin var på besøg spurgte jeg ham. “Du kender tilfældigvis ikke en …”, indtil Benjamin siger jo. En time efter står Andreas i haven og fortæller at han også laver lyd, men at den tourne han troede han skulle på, var coronaaflyst, så han var lidt på spanden med en dags varsel. Og ville være glad for et projekt!

Det skrev jeg på Facebook og han mangler ikke arbejde på denne side af sommerferien. Men han er mig taknemmelig for en fuld arbejdskalender.

Så da jeg smsede og skrev “Jeg vil have et drivhusskab”, holdt han indenfor 24 timer i min indkørsel, med gamle vinduer. Han kendte iø lige en som havde det vindue vi skulle bruge. Billigt. (Jeg formidler gerne kontakt til elskede Andreas)

Og ja, det er heldigt. Men det er også ihærdigt og uforfærdet. Og det lønnet sig næsten altid. Og hvis du er nysgerrig på hele forhaveprojektet, kommer der en blog kun om det – når vi er færdige. 

Nu håber jeg at det lønner sig, hvis jeg nu skriver: KØB MIN NYE BOG. Den handler ret meget om, at det meste held er resultatet af egne handlinger. Skab dit liv, Lev livet modigt ?

Den handler om at vi SKAL følge drømmene og slå op med skyld og skam. Og ved du hvad, jeg ved den er sjov, for jeg har skrevet hudløst ærligt om alt det sværeste i mit liv, og komik er jo katastrofe tilsat tid. Og selvironi. 

Ting der gør mig glad: Kommentarer på bloggen. Tak. Det kan godt være lidt som at tale til en dør, at blogge.

køb min bog. Den udkommer 3/6, men du kan forudbestille her.

Jeg har lige taget det første brusebad i den nye udendørs bruser, som Morten skruede op i går. Under æbletræet og rosen, varmt vand på min krop og sommerluft.

Jeg er fan! Der kommer jeg til at bade hver dag frem til september. Sikke en lykke.

Jeg har en masse jeg skal huske at sige. Der er en ny blog om kærlighed og hverdag og sammenbragte familier. Klik på link herover.

Jeg har også sat et foredrag op på søndag. Det koster kun 125kr, det er online og du kan være med hjemme fra stuen. Det handler i anledningen af mors dag, om at være mor, og om at have en mor.

Min egen mor er en udtømmelig kilde for inspiration, jeg fortæller hvorfor. Og hvornår jeg synes jeg er den bedste mor. Vi kommer heller ikke uden om min værste mor dag. Ok, dage. Det hele foregår på Boon søndag kl 20.

Jeg drømmer også om at i alle vil købe min nye bog, her på shoppen, jeg kan næsten ikke vente til den rammer verden. Du kan stadig nå at få den signeret i din postkasse, pakket ind i en blæret mulepose. Bog+Mulepose+Porto koster 300kr

Nu får jeg besøg af min veninde gennem mere end et halvt liv, jeg glæder mig. Morten har skjorte på og arbejder, han er blevet direktør for Peri Sverige og i Sverige ber de altså ikke ekstra meget i dag. (Og mine skønne zebra gamacher er fra Maggies Gemakker på insta)

Kamille Er sammen med kusine Ellen på Store Bededags weekend hos mine forældre. De bager jordbærtærte og sejler havkajak på Præstø Fjord. Jeg bliver meget lykkelig af de billeder. De trængte til luftforandring efter to måneder uden skole ❤️


God store bededags ferie ??❤️
Kys

Michelle