For et år siden startede påskeugen i morgen. Mandag d. 15. April. Kamille skulle til sin far, vi var lige kommet hjem fra Færøerne og jeg havde ikke været på en date meget længe, men tænkte at nu var det nu. Altid prøve igen. 

Jeg havde skrevet sammen med en fantastisk mand i nogle uger, meget lovende kommunikation, vi aftalte at mødes på kirkegården ved Grundtvigskirken, og se det sidste af de afblomstrende kirsebær. 

Vi mødtes. Han havde megakiksede sko på, men jeg er også tit megakikset klædt på, det er jo ikke vigtigt vel? Jeg var næsten 47 år og kunne ikke bruge energi på noget så latterligt. De var bare virkelig grimme. 

Vi hilste fjoget på hinanden, som man jo gør og startede forsigtigt en samtale op. Og så blev det først kikset, han talte om hvordan han havde mistet kontakten til sine forældre, på grund af uenighed om en fælles trailer, jeg måtte jo nok kunne forstå at faren burde have tømt haveaffaldet af den, inden han afleverede. Alt imens jeg spekulerede på, hvorfor jeg havde taget så fint (og matchende) undertøj på, når ingen nogensinde skulle se det.

“Det har været super hyggeligt Michelle, må jeg invitere dig på middag?” (Det var i en anden tid, med åbne restauranter), “Jeg synes det har været forfærdeligt, du ved intet om mig, jeg vil hellere hjem”. Det fløj bare ud af mig, og mens jeg gik hjem, blev jeg mere og mere ked. Det var HÅBLØST!

Jeg ringede til Charlotte og beklagede min nød. Og Charlotte er fantastisk og svarede bare “Klokken er kun 18, du kan nå en til date?”

Tidligere på dagen havde en eller anden type skrevet til mig på Tinder “Du ligner en man kan have det sjovt sammen med – i lang tid”

Vores kommunikation havde været ret sjov, fra første besked “Hej, hvis du er højere end mig, gifter jeg mig med dig” og så aftalte vi, at det ville blive på et Rådhus i Toscana. 

Men jeg skulle jo på tur med papskiltet med de pæne sko, og aftalte endnu en (!) gåtur med Toscana, om 2 dage. Hvis nu daten i dag, mod forventning, skulle blive kikset. 

Men nu sad jeg derhjemme, i matchende undertøj “, og bandede hele lortet af helvedes til. Ingen kunne mødes og jeg ville “et eller andet”, jeg var i hvert fald ude på noget. 

Og så skrev jeg til Toscana, at jeg ville i biffen. Han ville godt med, han ville bare sidde til venstre, og jeg tænkte at det var så sødt, han måtte vide at jeg var døv på højre øre “Næe, men jeg er døv på venstre”, skrev han. Og morede mig allerede gevaldigt. Han ville hente mig, på vej til biffen. 

Jeg stod nede på vejen og tænkte at jeg virkelig gerne ville se den film, uanset hvor grimme sko der ville dukke op, og så kom Morten. Og fra det sekund, ændrede hele mit liv sig, og jeg ville helst se på Morten. Altid.

Han steg ud af bilen, han så så lækker ud at jeg mistede al min luft, så tjekket, så muskuløs, så charmerende, så velklædt at jeg har været den kiksede lige siden, og jeg blev så genert at jeg ikke engang turde kikke på ham – og jeg kunne slet ikke tale…

Og resten må i læse i bogen, jeg kan dog afsløre at jeg i løbet af aftenen udbrød “Er du ved at forføre mig, dit svin?”

Og derfor morer det os en del, når han siger “På onsdag er det et år siden du kaldte mig svin, første gang” 

I morgen, onsdag, er det et år senere. Det sjoveste og mest harmoniske år i mit liv. Morten er det mest uforfærdede menneske jeg nogensinde har mødt, eller måske endda hørt om. Aldrig har jeg følt mig så prioriteret, ved siden af fire unger og et krævende job, har jeg fra vores første møde, følt mig elsket og vigtig. 

Det er fis, ballade, kærlighed, latter, samhørighed og ærlighed. Jeg spurgte tit i starten “Må jeg….”, det kunne være skrive mine tanker ned offentligt, eller gøre et eller andet som jeg godt vidste ikke var normalt, og uanset hvad jeg spurgte om, var svaret “Du må alt”

Og svaret er stadig “Du må alt”, hvis jeg af usikkerhed spørger om lov til et eller andet. Det er så banalt, så nemt, så ukompliceret. Vi elsker bare betingelsesløst. 

Og jeg vil bare helst ALT sammen med Morten. Jeg lyser op i et smil hver gang jeg får øje på ham, har bare lyst til at kysse og røre. Alt vil jeg gøre, for at se ham lykkelig. Et år siden det startede. 

I morgen er det et år siden at det var d 15. April 2019. Og ved du hvad, det slutter aldrig ❤️ Kærligheden bare vokser og bliver smukkere.

PS.
Jeg savner jer allesammen. Mennesker, liv, puls. Kommenter? Så bliver jeg så glad ??

25 Comments

  1. Christina den 14. april 2020 kl. 9:45

    Du er en evig inspiration og især for en som har været single i 6 år og datet, været elskerinde osv – du giver håb om at han nok skal være derude….
    TAK for dig, og glæder mig til at læse bogen

    • Lotte Simonsen den 14. april 2020 kl. 14:01

      Sådan en kærlighed har jeg også. Den har nu varet i 6 år, jeg er 52 og har aldrig været lykkeligere og mere harmonisk. Så dejligt at læse om jeres Lykke, det smitter og vi har alle brug for de gode historier i denne lorte Coronatid

  2. Maria Madum den 14. april 2020 kl. 9:57

    En skøn historie….og så er den sand?håber at der findes en mere af slagsen”dejlig mand”. Håber I får mange dejlige år sammen fyldt med alt det gode❤️
    Kh Maria

  3. Louise den 14. april 2020 kl. 10:01

    Imorgen, 15. april, er det et år siden min seneste kæreste gjorde det forbi. Tak fordi du bringer troen på, at det nok skal lykkes en dag at finde kærligheden ❤️ Jeg må igang med at date igen – når altså verden igen er åben til den salgs.

  4. Helle den 14. april 2020 kl. 10:03

    Den skønneste kærlighedshistorie. Elsker alt ved den….

  5. Malene Christensen den 14. april 2020 kl. 10:14

    Fantastisk beretning om kærlighed, når den tager sig aller smukkest ud ❤️

  6. Lotte den 14. april 2020 kl. 10:27

    <3 kærligheden længe leve. Tak for at dele <2

  7. Charlotte den 14. april 2020 kl. 10:34

    Så skønt og livsbekræftende ❤️❤️❤️

  8. Marianne den 14. april 2020 kl. 10:35

    Du er så umådelig rig og beriget ?
    Må kærligheden vare uendelig ?
    Alt det bedste og TAK ?

    • Helle den 15. april 2020 kl. 10:34

      Sikke en fantastisk kærlighedshistorie – tak for at du deler ud af dig selv ? Du har i mange år været til stor inspiration for mig, og jeg elsker din filosofi om, at man skal krydse spor med så mange muligt, når man gerne vil møde kærligheden ? Og så er du ganske enkelt min heltinde, fordi du for nu 11 år siden arrangerede Running Dinner præcis på en sådan måde, at GULD-manden rent faktisk trådte ind ad min dør, som en del af det andet par, som skulle lave middag hjemme hos mig. Han var og er fantastisk – og vi har været sammen lige siden – er gift på 9. år og har den skønneste datter sammen. 1000 tak Michelle for at have påvirket mit liv så positivt for altid ?❤ Jeg glæder mig også meget over jeres skønne kærlighedshistorie og til at læse din kommende bog ?

      • Michelle den 15. april 2020 kl. 13:29

        Ååååååhhhhhhhhh ❤️?

      • Thorzen den 15. april 2020 kl. 21:42

        Åh sikke en sød fortælling. STORT tillykke med jeres kærlighed <3

  9. Sofie den 14. april 2020 kl. 10:37

    Kære Michelle, denne historie er fantastisk og du rammer os alle med DIN detaljegrad fordi det netop er de helt sære detaljer som gør forskellen i hvornår hjertet hopper en takt over.
    Jeg har en historie pænt magen til og jeg bliver så glad hver gang jeg høre om andre som møder der her helt ubeskrivelige samhørighed med at andet menneske…
    Tænk hvis vi havde vist det ville ske for dig, da vi kørte til Esbjerg sammen i efteråret 2017❤️ Så havde vi nok talt om meget andet på den tur?☀️??‍♀️
    Tænk sig min mor på 77 har langt om længe også endelig fundet “ham” …aldrig har jeg haft så glad en mor☀️☀️☀️

  10. Ulla den 14. april 2020 kl. 10:41

    Life is love is life!

  11. Lise den 14. april 2020 kl. 10:46

    Fantastisk – stort tillykke med kærligheden. Glæder mig til at læse din nye bog.

  12. Christina den 14. april 2020 kl. 10:47

    Jeg elsker at læse alt hvad der kommer fra dig! Og så er jeg bare SÅ lykkelig på dine og jeres vegne❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️ TAK for at dele så generøst ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

  13. Louise den 14. april 2020 kl. 11:04

    Så skønt! Glæder mig for jer og glæææder mig til at læse bogen!! Kh Louise

  14. Camilla den 14. april 2020 kl. 11:11

    Så livsbekræftende ❤️ Glææææææder mig til bogen dumper ned i postkassen ?

  15. Nina den 14. april 2020 kl. 11:47

    Glæder mig også til at kramme igen ❤️❤️❤️

  16. Line den 14. april 2020 kl. 13:13

    Årh, det gør mig så glad at læse om din lykke. Bare glad på dine og Jeres vegne – helt ind i knoglerne kan jeg mærke. Tak fordi du deler.

  17. Nadja den 14. april 2020 kl. 13:52

    Jeg elsker bare jeres kærlighedshistorie. ❤️
    Den giver håb til os andre singler.

  18. Mette den 14. april 2020 kl. 14:11

    Den dejligste kærligheds historie, den giver håb til en single som jeg, tak for jer ❤️

  19. Helle den 14. april 2020 kl. 15:24

    Ham med de kiksede sko, ham kender jeg også. Ham her boede bare i kælderen hos sin søster og svoger. 53 år gammel-og så de kiksede sko. Upudsede.
    Hvem der bare havde turde date videre ……<3 Og gå i biffen <3

    • Michelle den 14. april 2020 kl. 15:40

      Det tør du ??❤️

  20. N den 15. april 2020 kl. 9:43

    Hvor gør det her mig bare gennemglad ❤️ Tillykke med jeres første år. Det er så smukt.

    Kærlig hilsen fra én, det virkelig ved hvad du taler om (selvom jeg var selvudnævnt tilfreds langtidssingle for to år siden, fordi det var nemmere og tryggere efter alle de dårlige oplevelser, men nu lever i den dejligste sammenbragte familie og venter vores lille kærlighedsbarn med ham, der også altid får mig til at smile blot ved sin tilstedeværelse)

Leave a Reply Cancel Reply