La Cepa er vores ”sommerhus”, men før det kaldte de lokale det, for hotellet. Her stort. vi har 8 dobbeltværelser med egne badeværelser. her er 3 swimmingpools, to bette og en stor. Her er simpelthen vidunderligt. De Andalusiske bjerge er lige uden for porten, og overalt på grunden er der små hyggelige skyggefulde hjørner, hvor man kan læse, spise, sludre og/eller nyde udsigten.

Og ved I hvad? jeg elsker at lave mad, især her, for råvarerne er fuldstændig vidunderlige. Tomaterne er solmodne, fisken er friskfanget og mulighederne for smagsoplevelser er uendelige.

Og så havde jeg vel bare lyst til kombinere de ting, med at I kan få lov at få en bid af vores paradis. Vores forkælelses retreat er netop det. Vi serverer 3 lækre måltider om dagen, vi kommer med hjemmelavede is ved poolen, der er god vin ad libitum, træning hvis du vil være med, hikes i bjergene. FORKÆLELSE.

Og så er der selvfølgelig mulighed for udflugter. Til smukke Ronda, eventyrlige Alhambra, de hvide landsbyer eller måske vandet. Men da vi holdt forkælelses retreat sidst, kom ingen nogensinde herfra, det var simplethen for hyggeligt. Der blev sludret og drikket Sangria i solen, og drinks om natten i stearinlysene skær på terrassen

Formålet med det hele er egentligt ret formålsløst, altså bortset fra sænkede skuldre, grin og god udsigt til sol op og nedgange.

Forkælelsesretreat er 4 dages luksus og afslapning, eftertænksomhed, romantik og ro 🌱

I skal ikke huske meget andet end bikini og badebukser. Her er solcreme, håndklæder og højt til loftet. Øl på køl og musik på anlægget hvis I har lyst.

Huset ligger afsides ved landsbyen Riogordo, 45 min fra Malaga lufthavn. vi kan sætte dig i kontakt med en chauffør der kører turen for 50 euro.

Og ellers kan i altid maile mig michelle @ michellehviid. dk

Her er et billede fra vores morgenmad i dag.

Efterlad en kommentar