På drømmene skal vi flyve og for drømmene skal vi slås.

Jeg har været i Spanien i weekenden. I
Malaga med min mand. Vi var ca 30 i flyveren, vi har ligget i sprit på den bakterieskræmte måde, boet på et hotel i bjergene, hvor vi var de eneste gæster de havde set i måneder. Faktisk havde de haft 10 overnattende gæster siden marts. Inkl os.

De kunne bare se på at deres livsværk smuldrede. Meget meget smukt sted, meget meget vild situation. Vi handlede “tapas“ og holdt picnic på værelset. Alt i alt har vi opført afsindigt coronaforsvarligt.
Vi drømmer om en rigtig honymoon til fx Fransk Polynesien, men for nu er verden for svær.

Vi afholder en gang i kvartalet KUS og NOS samtaler. Jeg er til Kone Udviklings Samtale og Morten er til Nærvær og Omsorgs Samtale.

  • Hvad drømmer vi om
  • Hvor ser vi os selv om 10 år
  • Hvad er vi gode til
  • Hvad kan vi gøre bedre

Jeg sagde engang til Morten, at jeg synes at jeg fik blomster for sjældent, så fik jeg så mange Blomster at jeg til næste KUS måtte bede om at få det stoppet.

Det er en stor fed joke, men de kan også noget de samtaler, sparke gang i noget vigtigt. Og midt i en af “møderne” fandt vi ud af, at vi begge drømmer om “et sted”. Et sted hvor sæsonen er længere end i Danmark, da Morten taler flydende spansk (og jeg finder det afsindigt sexet) var Spanien vores naturlige førstevalg.
Det skal selvfølgelig være et sted hvor der er plads til alle vores unger, men også gerne deres kommende kærester og deres kommende børn. Det kunne med 6 unger gå hen og blive lidt af en flok. Der skal være plads til vores familier og vores venner.
Et samlingssted som det er dejligt -og nemt- at besøge. Et sted hvor Morten kan læse og jeg kan skrive. Et sted som vi drømmer om at ungerne får tilknytning til.

Morten sagde en dag “Du er en kreatør. Du kan lide at skabe” og det kan vi begge. Og når man selv skaber noget, kan man få det som man vil, og man skal ikke betale for meget for andres smag. Og pengene rækker som regel længere.
For mig er selve processen indholdsrig og spændende, det giver os livsindhold at være i processen. Og den bliver nok ikke særlig kort. For vi drømmer om at kaste os ud i et kæmpe projekt.
Vi har brugt weekenden på at se på ruiner. To af dem er vi så vilde med, at vi skal til at slås om priser. Vi taler med entreprenører og arkitekter.
Og gode råd er velkomne, jeg ved godt st i står på tæerne for at sige hvad i tænker, men i kan roligt regne med at vi har tænkt det samme. Og talt om det, og talt mere. Morten er ingeniør pg direktør i et firma der er specialister indenfor byggebranchen. Og har boet i Spanien. Og jeg gider mere end de fleste. Så husk venligst, at et godt råd, er et man tror omhandler noget vi ikke allerede har forholdt os til.

Det her er ikke et 2020 projekt. Det er en 5-10 års plan. Vi vil undervejs få spat, hade uduelige håndværkere, være trætte af spansk bureaukrati, forstå “mañana” på en ny frustrerende måde.

Men en dag vil vi sidde med en drink i hånden, under en smuk pergola, og se vores børn være forældre, mens vi er tæt på dem allesammen ❤️

Begge steder vil der være over 700m2 beboelse, værelser til alle – og med kæmpestore grunde til. Appelsiner, mandler, oliven, vin, granatæbler, citroner og figner. Det ene sted var figentræet så stort, at man kunne stå 10 mennesker under dets krone

Lige nu er det måneders (læs: års) arbejde og drømmene der bærer projektet. Men efter en weekend i de andalusiske bjerge, er vi ikke mindre vilde med ideen. Og hvis det ikke bliver en af dem her, bliver det noget andet. Det bliver i hvert fald, og vi er ikke interesserede i noget færdigt. Vi vil processen ❤️

Det ene sted vi byder på:

Det andet sted vi byder på:

Sådan her ser der ud inde i mit hoved:

Uden på mit hoved ser det sådan her ud, jeg æder lige lidt flere antihistaminer inden jeg drager til Ålborg senere og Århus imorgen. Begge foredrag er udsolgt. Det betyder 70 coronasikre gæster ?

I disse coronatider tør jeg ikke arrangere flere foredrag pt. I stedet holder jeg et online 19/11

Så kan du sidde hjemme i stuen og være sammen – på afstand. I kan sidde et par veninder sammen?

Foredraget tager udgangspunkt i min Bestseller: Lev Livet Modigt

Bogen og livet handler om handlekraft, tilgivelse, autenticitet, mod. Mod sætter fri!

Vi skal vedblive med at tro på – og kæmpe for – kærligheden ♥️

Over 1800 brugeranmeldelser giver bogen 4.5 stjerner ud af 5 mulige. Bogen kom i 4. Oplag samme uge som den udkom!

PRAKTIK:

Ved tilmelding modtager du et link, her kan du se og høre foredraget live. Du kan altid se det igen hvis du har lyst 

Efter foredragsdelen svarer jeg på spørgsmål fra jer. I kan kommentere elektronisk til mig, så svarer jeg på livestream

BILLETTER:

https://boon.tv/michelle-hviid/lev-livet-modigt

Tak Lene Westergaard! Bare tak! Vi er så glade for de billeder. Skæbnen ville at der var 3 fotografer til brylluppet, og det er sjovt at se hvordan i hver især har indfanget dagen ❤️ Camp Adventure og SKOVTÅRNET var verdens mest blærede lokation

Lene Westergaard er specialist i netop bryllupsbilleder. Det kan man godt se!

Kjolen er syet af fantastiske Love Lou Atelier.
En fuldstændig fantastisk oplevelse,
hvor jeg følte mig så set og så forstået. En tåbelig ustruktureret ise formede sig via deres hænder. TAK!
Foto: Adam Grønne

Kære Michelle, mine damer og herrer

Idag er det 16 måneder og 28 dage siden du kaldte mig svin første gang.

“Er du ude på at forføre mig dit svin?”

Og ja, det var jeg.

Siden er du blevet min kæreste, min elskede, min legekammerat, min bedste ven, og nu kone.

Det startede på Tinder. Og Tinder, for de som ikke kender det, er jo lidt som HC Andersens eventyr: først skal man så grueligt meget ondt igennem indtil man tilsidst får prinsessen og det halve kongerige.

Nå, men der var altså et match og vi skrev sammen. Det var sjovt, faktisk rigtig sjovt. Du ledte efter en på 85 med en firhjulstrækker med telt på taget, og det var jo lige mig.
Vi aftalte at vi skulle giftes på rådhuset i Toscana og at hvis jeg skulle have flere børn, kunne jeg få dem med au pair pigen. Det med flere egne børn havde jeg ikke nødvendigvis behov for.

For at gøre en lang historie kort så aftalte vi at vi skulle mødes et par dage senere, og så kunne jeg i mellemtiden lave lidt research på, hvad du mon var for en størrelse.

Jeg fandt ud af, at du havde et par stejle knæk på indlæringskurven, at du var døv på det modsatte øre end mig, og at det var selveste kærlighedsministeren jeg havde fat i. Hende havde jeg  hørt i radioen nogle år forinden og syntes ret godt om. Det tegnede godt.

Senere på dagen inviterede du dig selv i biffen samme aften, og jeg indvilgede, hvis altså jeg måtte sidde til venstre. 

Jeg vidste nok ikke rigtigt hvor jeg selv var i livet, og hvad jeg egentlig havde tænkt mig, udover at jeg havde konkluderet at “cølibatet ikke var den rette vej ud af fortabelsen”

Jeg hentede dig på Thoravej, og der stod du så, skabt af en gavmild gud “Tantas curvas i yo sin frenos”.

Det tog ikke mange minutter at finde ud af, at du var noget helt særligt, så jeg satte alt på et brædt og fortalte dig om min situation som enkemand med fire teenagere i folden. Det lod du dig ikke skræmme af. Du var interessant og interesseret, sjov, intelligent og mega sexet. Og filmen var vist nok også ok.

Jeg kørte dig hjem efter biffen, og inden jeg sagde ja til at gå med op i din lejlighed, vidste jeg godt at vi havde fat i noget værdifuldt, som var værd at både dyrke og værne om.

Så ja, jeg var ude på at forføre dig, det lykkedes, og vi har været sammen så meget som overhovedet muligt lige siden. 

Vi kom med hver vores ar på krop og sjæl, og vi vidste begge, at livet skal gribes og leves hver dag. Uden forbehold sagde vi i munden på hinanden.

Jeg havde fået mandat til at finde kærligheden igen, jeg snublede over den på Thoravej. “Mega overscoring” som Per sagde til mig. 

Du er autenticiteten selv. Du siger hvad du mener, og gør hvad du siger. Det er befriende nemt at navigere i. 

Jeg er blevet bedre til superlativer og mit liv er blevet mere veldokumenteret. Jeg er en meget glad mand. Det er ret så nogenlunde.

“Du er en modig mand”, sagde nogen til mig,. Måske fordi de troede at de så en blå firkant, der ikke passede ned i et rundt hul.

Men i virkeligheden var du den modigste. At gå ind i et hjem med fire teenagere i sorg og gribe og favne det og dem, kræver et menneske, der både tør og vil øse med den store spand. Du tør være der for dem, og du bøjer ikke af for konflikterne.

Under corona foråret var der godt fyldt op i det lille hjem, jeg skulle arbejde og sad med næsen i skærmen, når jeg altså ikke var i Sverige. Man kan vel sige, at det ikke nødvendigvis var hver dag, at teenagernes energiniveau matchede dit ambitionsniveau, men ikke desto mindre gik du på med krum hals.

Det mest synlige eksempel på det er vores haveprojekt, hvor du fik skabt ejerskab hos alle og gjorde det til et fællesskabsprojekt.

Det er ret fundamentalt for os begge, at kunne elske den andens børn. Der er 6 myrer på vores vielsesringe som symbol på kærligheden til hele flokken, også den største myre, som er flyttet hjemmefra. Tak til Jer alle seks for jeres åbne arme og imødekommenhed.

Og iøvrigt passer jeg altså rent faktisk godt ned i det der runde hul.

Michelle, “Hun er vist ikke rigtigt nærig med noget” som Michael sagde. Nej, det er hun ikke, ikke med noget som helst. 

Du er det mest generøse, kærlige og omsorgsfulde menneske jeg kender. Og så er du klog, selvironisk og pissesjov at være sammen med. Oveni det er du sexet og megalækker

Vi kører begge på den store klinge og skiftes til at ligge på hjul. Vi har omtrent samme energiniveau, de samme grundlæggende værdier, og vi har hinandens ryg. Du ved du altid kan stole på mig og jeg på dig.

Af udviklingspunkter under vores KUS samtaler (kone udviklings samtale) har der egentlig kun været vin og skiløb. Og det er faktisk inde i en positiv progression. Jeg er optimistisk og fortrøstningsfuld.

Jeg tror du havde sagt ja, hvis jeg havde friet efter en uge. Jeg ventede til vi havde bevist vi kunne lave den perfekte julemiddag sammen og faldt på knæ på Grenen den 27 december.

Kære Michelle. Tak fordi du sagde ja til at blive min kone. Tak fordi du greb mig og lod mig finde dig. Vi er et fantastisk team og sammen kan vi alt. Jeg glæder mig til at opleve verden og resten af livet med dig. 

Jeg lover at forsøge at gøre mig fortjent til din kærlighed, og til at have overscoret, hver dag, altid.

Du er den smukkeste jeg kender. Du må alt. Jeg elsker dig.

Morten

Kære Morten,

Overgangsalderen dræber jo al sexlyst, så på mange måder var det ved at være sidste udkald for mig…

Nu er vi gift og jeg kan endelig slappe af, få bare lidt fred på den front. Jeg nåede det og dét er dejligt.

På Harvard har de lavet et meget gennemgribende 80 årigt studie, hvor forskere har fulgt flere hundrede mænd gennem hele deres liv, for at kortlægge hvad der gør os mennesker lykkelige. 

Jeg har haft mit eget meget omfattende studie af mænd, godt nok kun gennem ca 40 år, men hvor Harvard er gået lidt mere overfladisk til værks, har jeg været lidt mere i … dybden. 

Jeg ved faktisk hvad jeg taler om her!

Og du var måske ikke mit første valg, men du er mit bedste! 

Faktisk er du det bedste der nogensinde er sket i mit liv, hvis man lige ser bort fra nogle børnefødsler. 

Mit første møde med dig var kærlighed. Jeg har aldrig kendt dig uden at elske dig. I hvert fald højst 10 minutter. Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville kysse dig for evigt. 

De 10 minutter brugte du på at fortælle at du var enkemand og far til Esther, Theo, Lauritz og August – mens kærligheden var så tydelig, at det eneste jeg tænkte var: 

Han vil livet, han er kærlighed, han tør alt, ham napper jeg! 

Altså – Hvis Jeg kan. 

Og det er lykkedes mig i dag, den største præstation i mit liv. 

Der sidder 7 sten i min ring. For i dag har jeg ikke kun giftet mig med dig, Morten. Jeg har giftet mig med en klan og talen er også til jer andre.

De 4 diamanter på den ene side af min ring, skal minde mig om, at jeg hver dag skal gøre mig fortjent til, at få lov til at være tæt på Esther, Theo, Lauritz og August. 

og nok er det er præstation bare at lære at huske hvad i hedder, men mine ambitioner slutter ikke der. 

Det er ikke en selvfølge at jeg hverken har eller for evigt får – en god relation til jer. Det skal jeg gøre mig fortjent til. 

Og der er ikke noget jeg hellere vil. Ind i mellem må i gerne række ud efter mig, som i også gør, når jeg er ved at snuble. Så lover jeg, at jeg aldrig vil stoppe med at kæmpe for jer. 

Mit løfte i dag er ikke kun til Morten. Det er også til jer. 

Jeg trådte ud på en balanceline den dag jeg mødte jer, og jeg elsker den tur, selvom den er ikke altid er nem. Den er meningsfuld og mest sjov. 

Det er en balancegang mellem, at jeg ved at jeg ikke er -og ikke skal være- jeres mor, og samtidig har jeg en placering så fysisk tæt på jer, at mange af hverdagsopgaverne i myretuen, typisk ville være en mors. 

Om jeg sørger for at i har strømper på, eller mad i maven. 

Jeg gør mig så umage. Jeg fejler, jeg famler og især prøver jeg igen. Jeg lykkes heldigvis mest.

Den dag i begyndte at kramme mig, som det mest naturlige i verden, var det som om jeg bestod den størst tænkelige eksamen i verden. Jeg håber i ved, at jeg ville gå til verdens ende for jer. 

På den anden side af min ring sidder 2 diamanter. En for Benjamin. Og en for Kamille. 

Benjamin for helvede. At forestille sig, at jeg (26 år gammel) skulle være ansvarlig for et andet levende væsen, det er jo decideret hjernedødt. 

Og her sidder du, 22 år og 12 dage gammel og er så tjekket og livsklog allerede. 

Du gør mig så stolt. Det giver mig ro i maven at se på, hvor dygtig du allerede er til livet, med skønne Therese ved din side, og en karriere der helt sikkert bliver zigzakket og særlig sjov at følge. 

Alt vil jeg gøre for dig. 

Og den lille splint der kan være i mit hjerte, her midt i min enorme lykke, er, at du ikke er tæt nok på mig og myretuen

Det er sådan det er at være forældre, men forærer sit sidste hjerteblod i 18 år og så flytter røvhullerne bare hjemmefra. 

Du er altid en del af myretuen, selvom du er ved at bygge din egen. Og PS. husk, jeg er ALTID på dit hold når der skal spilles Trivial Persuit! 

Og Kamille. Min elskede smukke hoppebold, min popkornmaskine af påfund, min hystade, min engel og min prøvelse. 

Jeg bad dig om meget, da jeg hev dig op med rod og plantede dig igen på det mindste værelse i hele Gentofte. 

Jeg ber dig om meget altid, og når du er ved at få spat af mig, så husk at du altid kan takke når du bliver 40 år. 

Kamille, du er skabt af en gavmild Gud, og du vil (det ved jeg!) skulle slås meget med andres mindreværdskomplekser. 

For du er ikke bare smukkere end de fleste, du er klogere, sjovere, modigere og vildere end de fleste – og en kvinde. 

Det er ikke altid folk kan synke den kombination i en mundfuld. Fuck dem. 

Da jeg bad dig om at gøre det her for mig, skifte skole/ hjem og hverdag, forærede jeg dig også en plads i en klan. Det er en gave at have en klan. 

Det her lokale er fyldt med mennesker der vil dig det godt. 

Ikke mindst Morten. Kik efter. Se og forstå hvordan han behandler mig. Forstå hvordan han elsker mig. Nyd hans enorme selvironi og rækkevidde og find dig – en dag (!) – en mand af samme kaliber og med samme respekt for kvinder. En der kikker på dig, som Morten kikker på mig.

Og så er det dig Morten…

For i midten af min ring sidder der en insisterende blå sten. Jeg ved ikke hvad det er for en sten, men der findes kun den ene i hele verden, og den er så klar og lysende og smuk at jeg aldrig bliver træt af at kikke på den. 

Morten, det er dig. På min venstre hånd for evigt, så du altid er tæt på mit hjerte. 

Jeg elsker dig. Du er min bedste ven. 

Min største støtte. Større menneske end mig er du. På alle platforme. Du er bedre til alt end mig. Det gør at jeg kan abstrahere fra dine deforme tæer.

Det er så trygt at have en gående foran sig, som er både traktor og plov og kran og lastbil, flyvemaskine og landingsbane. En med så mange gear.

Du er mild, lattermild og gavmild. Morsom, sexet, smuk.

Jeg ved ikke hvordan dine forældre har skabt et så solidt mesterværk af et menneske, men jeg nyder at gå i læ for første gang i mit voksne liv. 

Du taler godt nok ind i mellem i vildelser, men hold du bare fast i tanken om, at du har scoret over evne, selvom du lige der fremstår lidt småt begavet. 

Jeg vil nu for evigt dele min morgenmad og min hovedpude med dig Morten. Mine inderste tanker, mine største behov, mine dårligste ideer og min tandbørste. 

Alt vil jeg dele med dig og intet vil jeg skjule. Jeg vil gøre mig så umage for dig.

Morten, du har set døden mere i øjnene end de fleste. På trods det, på trods af at du VED hvad det vil sige at miste, så tør du leve mere og modigere -og mere nysgerrigt- end noget andet menneske jeg nogensinde har mødt. 

Du vil livet.

Og at du vil mig – er en gåde jeg har opgivet at forsøge at løse. Jeg flyver bare med under dine vinger. Udsigten er så smuk herfra, herfra er intet uoverskueligt. Det er vildt, skørt og sjovt. Og trygt. 

Det går især ud over min fatteevne, at du endnu aldrig har kikket irriteret på mig. Jeg er jo pisseirriterende (!) 

Måske har du kikket forundret, hvis jeg fx har tyret med vasketøj af raseri der i virkeligheden var frygt, men du har ALDRIG kikket på mig hverken vredt eller irriteret. Det er et mirakel?

Når jeg er grimmest, er du smukkest. 

Du er et større og mere favnende menneske end mig. Jeg kikker og lærer.

Respekten for dig vokser hver dag. 

Senest den sidste uges tid hvor det ikke har være helt nemt at holde alle boldene i luften. Det er ikke nødvendigvis en fest at arrangere en fest under corona. 

Men jeg har ikke bare din opbakning, jeg har altid din dybfølte forståelse. Tak!

Og til alle jer andre. 

Alt der er vigtigt for mig, er i det her lokale lige nu. Prøv lige at forestille jer hvor lykkelig jeg er lige nu. Jeg er faktisk misundelig på mig selv!! 

Og jeg ville ønske jeg kunne sætte de næste mange timer på halv hastighed. 

Og lige så fantastiske i er, ligeså meget i gør og har gjort allerede for mig, vil jeg bede jer om en ting mere. 

Fest. Fest igennem. Rammerne idag er perfekte – lad os sammen gøre det her endnu mere uforglemmeligt end det allerede er. Bidrag. 

Og tilbage til studiet på Harvard: det viste at sunde langvarige trygge relationer til andre mennesker, skaber lykke. Jeg er i mål. 

Og Morten. Du må få det hele, lidt til og meget mere. Jeg glæder mig til hver dag og hverdag sammen med dig. 

Og måske vigtigst. Med ca 120 vidner har du hermed – for evigt – mit samtykke til alt. Jeg elsker dig.

Skål 

Michelle Hviid Brix

Ringene er lavet af vidunderlige Josefine Bergsøe. Vi har betalt for materialer, håndværket er Josefines meget generøse bryllupsgave til os ❤️

Du har i forvejen været med mig overalt Josefine, i mere end 15 år. På mine fingre, i mine øre, på min hals. Ved min hovedpulsåre. En helt særlig plads har du i mit hjerte, en kær kær veninde ❤️

Mortens ring har guldnitter der hvor jeg har stene. På bagsiden er pålagt “et stå af guld” som symbol på det stykke marehalm Morten bandt om min finger, da han friede på Grenen i december.

ps. Respekt til dem der evner at fotografere smykker

Jeg kom lige i tanke om et til kapitel, men det er jo for sent til bogen, men i får det her:

Jeg går og tænker i formuleringer, ting jeg gerne vil sige til Morten, til vores bryllup. 

Ansporet af lyst. Af kærlighed. Og af at præsten har bedt os om at fortælle om vores kærlighed, så hun kan finde sin inspiration, tænker jeg.

Præsten der skal vie os kender familien Brix godt. Hun har konfirmeret tvillingerne, og hun turde tale med Morten om livet og døden, da det hele var allersværest og fortvivlende. Hun har lyttet til og rummet uoverskuelig frygt, og hun har siden begravet Mortens afdøde kone. Børnenes mor. 

Men livet vil leves og kærligheden vil bestå, fortsættelsen af livet er smukt selvom fundamentet er sygdom og sorg. Måske er det endda netop derfor at livet vil leves? Fordi forståelse af flygtigheden er allestedsnærværende. Ved morgenmaden og i Netto. 

Og måske skal man have smagt den situation selv, for overhovedet at kunne forestille sig hvilket gear det kan sætte overlevelsesmekanismen i. 

Jeg har hørt engang, at mennesket adskiller sig fra dyrene, på grund af vores evne til at forestille os ting. 

Selvom du (sandsynligvis) aldrig har smagt fx rosiner sammen med hvidløg og kommen, kan din hjerne sammensætte minderne om de tre smagsgivere, og omgående vil du (sandsynligvis) tænke “Nej tak”

Jeg kender ikke mange der har andet end gisninger, når de skal forestille sig hvordan det er at blive enkemand midt i livet, samtidig med at fire børn mister deres mor. Det tænder bare al den skræk livet kan mobilisere. Men måske kan de færreste overhovedet visualisere det?

For Morten er det virkelighed. For børnene er det virkelighed. Og i huset her er det vores hverdag. Intet er rigtigt. Intet er forkert. Det er bare. Og sorgen er i konstant udvikling. For evigt. 

Jeg tager mig selv i at kikke på Morten, når jeg kunne kikke på noget andet. Italien, stranden, fjernsynet. 

Det hele er så lykkeligt at mine fingre først vil taste “i må godt brække jer”, når jeg beskriver det. Fordi jeg som alle andre har slået mig så meget på “hvad andre tænker”, at det synes at være en snedig brynje. At sige det selv først. 

Men hvis nogen er ved at knække sig, over alle de regnbuer og al den lykke, kunne de i stedet rumme, at livet kan være så torneløst lyserødt at det nogle gange virker uvirkeligt. Men alligevel er en virkelighed.

Aldrig har jeg været irriteret på Morten. Med undtagelse af engang jeg var meget sulten. Men ikke mere sulten, end at jeg i momentet kunne grine af min egen urimelighed. Og vidste med irriterende tydelighed, at det aldrig handlede om Morten. 

Jeg har aldrig set Morten kikke irriteret på mig. Aldrig. Hvordan lader det sig overhovedet gøre? Jeg er tit pisseirriterende. Jeg forstår det ikke. Men hans øjne er altid kærlige, omsorgsfulde og imponerede. Og drillende.

Nu har vi været sammen u-a-f-b-r-u-d-t i 3 uger. Det er 21 dage. Eller ca 30.000 minutter, og det er ikke nok. Slet slet ikke nok. Jeg ved, at sengen vil være for tom når jeg vågner på mandag. For vi elsker bare at være sammen. Punktum. Det er altid inspirerende. Sjovt. Eventyrligt. Nysgerrigt. Modigt. Vildt. 

Lige nu er legen, lad os købe en ruin og skabe et slot. En hule til de 20 børnebørn vi forventer at mønstre tilsammen. 

Til Mortens 50 års fødselsdag, for nøjagtigt et år siden (han er meget ældre end mig), sagde en af Mortens gamle soldatervenner til mig “Du har reddet en mand. Du har reddet et hus”, og det landede så smukt i en have fyldt med undrende blikke. Jeg synes nu, at Morten så fint havde reddet sig selv og fire unger, og jeg tænker i stedet på hvad Søren Huss sang for os i Svendborg den anden dag: 

“Dine hænder har løsnet min knude”. 

Mit liv har været meget gråd. Nu græder jeg mest af grin. Der er så mange betragtninger om kærlighed, som jeg har lyst til at råbe til hele verden. Især at det Morten og jeg har sammen, især kræver uforfærdethed. 

Det vi kan kræver at to mennesker, som trods voldsomt levede liv, tør stå helt nøgne overfor hinanden -samtidig- med lyst og smil og nysgerrighed i øjnene. Hver dag. Livet er en lang rejse mod døden. Den tur må hellere være en fest!

Og resten, det gemmer jeg til talen.

Kys Michelle

Efter 14 Fantastiske dage i på bilferie til vidunderlige Toscana, med vores 5 teens i bilen, var det dejligt at være bare os to. Min kommende mand og mig ?

Vi skulle måske have været på Smuk Fest som sidste år, faktisk skulle vi jo alt muligt i år, troede vi, men det meste har været aflyst af bakteriefrygt. Vores allesammens nye livsvilkår.

Men det er jo ikke nok at overleve, vi skal leve. Vi har været gode til at finde smuthuller. Købt kajakker, ordnet forhave. Endda set en Netflixserie sammen. Men da Svendborg inviteret til 5700Summer, med levende udendørs musik, fadøl og susen i træerne, pakkede vi kajakkerne på taget og tog afsted. Sejlede lidt rundt i det smukke Sydfynske øhav om formiddagen og kyssede til live musik om eftermiddagen.

En fantastisk weekend, og for jeg der sukker drømmende, så fortsætter det nogle dage endnu. Download deres App 5700Summer og afsted med dig ❤️ Fantastisk initiativ som viser at der er plads til at LEVE selvom vi passer på hinanden.

På mandag begynder virkeligheden. Jeg har foredrag i næsten i hele landet, min nye bog bliver læst (og elsket) og jeg glæder mig til live events. De er SELVFØLGELIG corona tilpasset så der er max plads til 100, så skynd dig at køb billet. Den ene dato er allerede udsolgt. Du køber billetter her på sitet i SHOPPEN. Her er en oversigt over touren:

Vi nyder de sidste feriedage i Aalborg og så skal vi hjem og planlægge brylluppet færdigt. Det er om 1 måned, så det er vist på tide vi taler med en om mad og sådan ?

Se de skønne billeder fra Svendborg her. Vi så Søren Huss, Allan Olsen, Alberte og Poul Krebs ❤️ Tak Svendborg. Vidunderlig by.

Sådan nogle som os har jo brug for en kæreste ?